Kildehøjen er en selvejende institution. Institutionens bestyrelse består af 4-5 relevante fagpersoner, i 2018 er der en klinisk psykolog, en jurist og en erhvervsmand, samt leder, disse er valgt for minimum en 2 årig periode. Kildehøjen har et sæt vedtægter som driften til alle tider styres i forhold til.
Der er flere faggrupper knyttet til Kildehøjen. Blandt andet en psykolog (leder), pædagoger, Marte meo terapeut, familiebehandler og lærer. Kildehøjens personale modtager løbende supervision, aktuelt i 2018 fra familiebehandler Lola Jensen og kommer på relevante kurser for at sikre en høj faglighed og sikkerhed i arbejdet med familierne.
Kildehøjen er godkendt til 5 familier, i henhold til lov om social service § 66 og en enkelt §107 plads, desuden familier og enlige forældre i alternativ afsoning efter § 78.